Et godt citat
Venskaber er dejlige gaver – der gør livet sjovere og bedre. Vi har alle brug for en ven.
Gode råd om
Venskaber
guide
Løs uenigheder på en god måde
Romantik med venskab på spil
Faldet for den samme?
Prøv at lægge mærke til, om det bare er en crush, eller om i virkelig er forelsket. Husk, at det ikke kun handler om, hvordan I har det, men også om, hvordan den person, I kan lide, føler.
Snak sammen om, hvordan I har det. I kan fx snakke om, hvordan I stadig kan være venner.
Hvad gør man, hvis man er blevet forelsket i sin ven?
Vil du fortælle din ven, hvordan du har det? Det kan være, at du gerne vil fortsætte jeres venskab uden at sige noget, og det er helt okay. Men nogle gange kan det hjælpe at dele sine følelser.
Hvis du beslutter dig for at fortælle din ven, skal du være forberedt på, at de måske ikke føler det samme. Husk, at det er helt normalt at få følelser for sine venner.
Forelsket i en ven af samme køn?
Nogle gange kan man opdage, at man har særlige følelser for en ven af samme køn. Det kan være forvirrende, men det er helt normalt.
Hvis du vil finde ud af, hvordan din ven har det, kan du prøve at tale om det, når emnet om at kunne lide nogen af samme køn kommer op. Du kan f.eks. spørge: ‘Hvad synes du om folk, der kan lide en af samme køn?’
Det kan åbne op for, at du kan sige: “Jeg er også til drenge/piger”. Det vigtigste er, at du deler dine tanker og følelser, når det føles trygt for dig.
Har du kysset med din vens crush eller kæreste?
…er det vigtigt, at du selv fortæller det til din ven, så det ikke kommer fra andre.
Overvej, hvordan du har det med det, der er sket. Var det en fejl, eller skete det fordi du havde følelser for personen?
Vær ærlig overfor din ven og forklar, at du ikke havde til hensigt at såre dem.
Er din kæreste rigtig gode venner med dine venner, eller kan de slet ikke enes?
Det er skønt, når ens venner og kæreste kan komme godt ud af det med hinanden. Hvis du føler, at de er meget tætte, kan du godt blive jaloux eller forvirret. Du kan sige til din kæreste: “Jeg er glad for, at du har det godt med mine venner, men jeg vil også gerne have mere tid sammen med dig. Kan vi måske lave flere ting alene?”
Hvis dine venner ikke bryder sig om din kæreste, så spørg dem hvorfor. Måske har de en god grund og ønsker at beskytte dig. Hvis de ikke kan forklare, hvorfor de ikke kan lide din kæreste, så fortæl dem, at det gør dig ked af det. Bed dem om at give din kæreste en chance, og foreslå, at I laver noget sammen.
Hvis du gerne vil vide mere om kærlighed og forelskelse, kan du klikke på linket her: Kærlighed
Hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp, er Tusaannga her for dig. Du kan ringe til Tusaannga på 801180 eller sende en SMS til 1890. Du kan også skrive til os her i chatten.